Radiatortermostaten
Det er termostaterne, der regulerer varmen i de enkelte rum. De er forsynet med en føler i håndtaget eller en fjernføler placeret på væggen eller under radiatoren. Termostaten/føleren skal sidde frit og må ikke dækkes til af gardiner, møbler eller lignende.
Termostaterne regulerer, at der altid er den ønskede temperatur i rummet.
Hvis det er koldt udenfor, sørger de altså helt automatisk for, at der bliver skruet op for varmen i radiatorerne. Omvendt lukker termostaterne også ned for varmen, hvis der tilføres varme andre steder fra – f.eks. fra mennesker i rummet, tændte stearinlys, og når solen skinner ind ad vinduerne.
Hvis du synes, radiatorerne er koldere, end de plejer at være, så prøv at kontrollere temperaturen i rummet med et termometer.