Hvad er god afkøling?

Jo bedre fjernvarmevandet afkøles, inden det sendes tilbage til varmeværket, jo mindre vand skal der varmes op og sendes i cirkulation.

Hvis fjernvarmevandet ikke afkøles tilstrækkeligt, sker gennemstrømningen nemlig alt for hurtig. Det medfører, at fjernvarmeværket enten skal sende en større mængde fjernvarmevand
i cirkulation eller hæve temperaturen.

I begge tilfælde kræver det et større energiforbrug, og det belaster både miljøet og økonomien.

I vinterperioden (november-marts) bør det være muligt at opnå en afkøling på mindst35°C.

I sommerperioden vil afkølingen være svingende, afhængig af varmebehovet.

Her kan du se, hvad der i princippet sker, når afkølingen ikke er god nok.
I eksemplet får alle fire huse leveret samme mængde varme, nemlig 1 MWh (megawatt-time).
Men se lige, hvad der sker med forbruget af fjernvarmevandet, hvis afkølingen ligger på 25°C og derunder! Det stiger voldsomt, og så får fjernvarmeværket større omkostninger til
opvarmning af fjernvarmevandet. Hvis alle på fjernvarmenettet får mere ud af energien i fjernvarmevandet, så vil fjernvarmeværket kunne nedbringe omkostningerne til at få vandet varmet op og pumpet rundt.

En god afkøling er til gavn for både økonomien og miljøet i lokalsamfundet.

Sådan beregner du en afkøling

På nogle varmemålere kan man se, hvad den aktuelle afkøling ligger på. Men det giver et falsk billede af, hvordan det ser ud over en længere periode.

For at få et korrekt indtryk af ens afkøling, kan man udregne “den gennemsnitlige afkøling” f.eks. over et år.

Resultatet er et udtryk for, hvor mange grader (°C), afkølingen i gennemsnit har været.

Det kan du så sammenholde med ovenstående eksempel – og husk, at jo højere tallet er, jo bedre!